Centrum for vækst og visioner

Nyhedsbrev nr. 7 | April 2024

Kære Modtager
 
 

I disse dage udsender Dansk Industri en spørgeskemaundersøgelse til virksomheder i Danmark. Spørgeskemaet er en del af DI's årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Skemaet er sendt til både medlemmer og ikke-medlemmer af DI.
Vi vil gerne opfordre de virksomheder i Fredericia Kommune, som har muligheden, til at deltage i undersøgelsen. 
 
Det er jeres mulighed for at sikre endnu bedre vilkår for erhvervslivet. I kan pege på alt det, der går godt og på det som kan gøres bedre.
 
Vi vil dog gerne fremhæve nogle forbedringer over de senest år:
 
Dækningsafgift fjernet over en 3-årig periode
- Sagsbehandlingstiden for byggesager har en faldende tendens
- Generel stærk erhvervsudvikling med en grøn vinkel
- Havneudvidelse med spin-off aftryk til følge
- Etablering af Experience Fredericia, som skaber øget konference- og overnatningskunder
- Optimering af den generelle infrastruktur, herunder afkørsel 61
 
Jo flere virksomheder der deltager i undersøgelsen, desto mere valid og brugbar er den data vi får - det gør det nemmere for os at handle på de rigtige fokuspunkter.
 
Tak for din hjælp.
 
Med venlig hilsen

Kristian B. Drejer
Erhvervsdirektør  
 

 

Googles legatpulje er åbnet 1. april for ansøgninger til økonomisk støtte til innovative formål i Fredericia-området. 

 

Google har netop åbnet for en ny pulje af legater til gode og innovative formål i og omkring Fredericia. Det sker i form af næste runde i det såkaldte Datacenter Community Impact-program.

 

Tidligere har bl.a. Maskinmesterskolen, veteranhjemmet og Fredericia Museerne fået en økonomisk håndsrækning til innovative projekter. I sidste runde var det så MakerSpace (550.000 kr.), som er i gang med at skabe “Danmarks fedeste teknologiværksted” på Bülows Kaserne, Snoghøj Højskole (100.000 kr.), som udvikler et nyt fag omkring bæredygtige tekstiler, og endelig Teater Malstrøm (180.000 kr.), som bruger håndsrækningen til bedre lyd- og billedudstyr til gavn for det fredericianske kulturliv.

 

Det er nu tid til, at en ny legatrunde kan begynde. Så hvis man har et velgørende og innovativt projekt - gerne med et indbygget teknologisk element - gælder det om at søge i perioden 1. april og frem til 1. maj. Man kan finde yderligere informationer omkring legatpuljen her.

 

Googles politisk ansvarlige for datacentre i Norden, Niels Martin Andersen, håber igen i år på mange gode ansøgninger.

“Den lokale byudvikling i Fredericia ligger os rigtig meget på sinde, og derfor kigger vi efter projekter, som kan understøtte netop det inden for fx uddannelse, entreprenørskab, bæredygtighed, digitalisering og kultur. Nogle af byens forcer er teknologi og uddannelse, hvor vi oplever, at mange nye initiativer spirer frem, og det er bestemt også en god ide at tænke ind i en ansøgning - ligesom nye og måske oversete grupper er noget, vi også har øje på”, siger Niels Martin Andersen.

 

 
Nye medlemmer
 
Følg Business Fredericia på de sociale medier

Følg Business Fredericia, og vores nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia på LinkedInFacebook og Instagram.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet