Centrum for vækst og visioner

Nyhedsbrev nr. 13 | Oktober 2023

Kære Modtager
 
 

Hvem skal have Erhvervsprisen 2023?


I 2015 indstiftede Business Fredericia Erhvervsprisen - den blev uddelt første gang i 2016.
 
Med Business Fredericias Erhvervspris hædrer vi hvert år en person, gruppe, virksomhed eller institution, som gennem en særlig indsats kan fremhæves, som en inspirationskilde til at vise vejen til øget vækst og udvikling i Fredericia kommune.
Prisen uddeles ved den årlige Nytårskur i Fredericia.
 
Tidligere vindere af prisen:
 
2015: Process Engineering A/S
2016: Fredericia Shipping A/S
2017: Restaurant Ti Trin Ned 
2018: Kentaur A/S
2019: DLG AMBA
2020: Quorning Boats ApS
2021: Hansen El A/S
2022: ADP A/S
 
Vi vil gerne opfordre virksomheder og enkeltpersoner til at komme med motiverede indstillinger til en værdig modtager af prisen - indstillingern skal sendes til Business Fredericia på mail info@businssfredericia.dk -
senest 10. november. Skriv Erhvervspris 2023 i overskiften.
 
Kristian B. Drejer
Erhvervsdirektør 
 

 

Jul i den gamle fæstningsby


Julen i år bliver ganske særlig. I et tæt samarbejde med Visit Fredericia og Fredericia Shopping, har Fredericia i år valgt at skrue op for julehyggen.
 
Der er fokus på gammeldags jul, og de gode gamle juletraditioner.
 
Rådhuspladsen bliver forvandlet til et hyggeligt julemarked med julehytter, der faciliteres af Sanne Døssing. Julemarkedet har åbent alle weekender samt de sidste dage op til jul. Her kan man blandt andet købe julepynt, juleknas, æbleskiver og gløgg. Pladsen pyntes op med juletræer, flis og halmballer for at skabe den helt rette stemning.
Midtbyen bliver pyntet op med nye juleguirlander, julelys i træerne og gammeldags juletema i plantekummer. Rådhuset bliver igen i år en stor lysende julegave, jule-rensdyr placeres rundt i gaderne, og samtidig vil der blive opsat juletræer i lygtepæle i midtbyen, som skal være med til at skabe rammerne om den helt rigtige jul. Udvalgte juletræer vil desuden blive pyntet med julepynt designet af skoleelever i samarbejde med Makers Space.
Jul i den gamle fæstningsby byder på alt fra jule-livemusik, gadeteater, fakkeloptog, hestevognskørsel, fællessang og meget mere. Og naturligvis vil alle børn og barnlige sjæle kunne møde julemanden alle de dage, hvor julemarkedet holder åbent.
 
Højdepunkter 

Den 17. november ankommer Julemanden traditionen tro med skib til Gl. Havn i Fredericia. Derfra går turen anført af 6. Juli Gardens nisser til Axeltorv, hvor juletræet tændes. Optoget fortsætter til Rådhuspladsen, hvor borgmester Steen Wrist vil holde en tale, inden juletræet tændes i selskab med julemanden og snedronningen fra teater Figurletta.
 
Den. 13. december kan man opleve vores smukke luciaoptog i gågaderne, som består af børnekoret, ungdomskoret og juniorkoret fra Den Kreative skole. De vil blive fulgt rundt af de smukke engle fra teater Firgurletta.
 
Den 15. december skal vi fejre Fredericias fødselsdag. Borgmester Steen Wrist holder en tale. Hvorefter 6. Juli Garden føre an til fakkeloptog i gågaderne. Optoget slutter af på Rådhuspladsen, hvor Snoghøjkoret vil underholde med julesange og samtidig stå for fællessang. Afslutningsvis vil Fredericia Kommune og Fredericia Shopping byde på gratis varm kakao og kage til alle fremmødte.
 
Vi håber, at Fredericias butikker får en god julehandel, og at byens borgere og gæster fra nabo byerne, vil ligge vejen forbi Fredericia for at juleshoppe, og opleve den magiske julestemning.
 

 

Kæmpe potentiale i nyt samarbejde i Fredericia


I slutningen af september lancerede Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric – sammen med den danske datacenterindustri – et nyt paneuropæisk initiativ kaldet Net Zero Innovation Hub For Data Centers, placeret i Fredericia, Danmark. Målet er at fremskynde fælles løsninger for den grønne omstilling af datacentre.

Det er på mange parametre, at dette samarbejde kan løfte samfundet til nye højder, når det kommer til den grønne omstilling.

Cloudløsningerne kan være vejen frem til et mere effektivt forbrug af data, og i den forbindelse er arbejdet for den grønne omstilling også i gang.

Læs mere her

Business Fredericia ser store perspektiver i dettte samarbejde.
                                                   

 
Velkommen til nye medlemmer
 
Følg Business Fredericia på de sociale medier

Følg Business Fredericia, og vores nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia på LinkedInFacebook og Instagram.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet