Centrum for vækst og visioner

Nyhedsbrev nr. 9 | August 2023

Kære Modtager
 
 

Fredericia spiller en nøglerolle


Når historiebøgerne skrives om Danmarks grønne omstilling, vil Fredericias navn stå fremtrædende, forankret i dets virksomheders visionære tilgang og dedikerede indsats. Regeringens nylige udspil om CO2-fangst og -lagring har rødder i omfattende rådgivning, møder og samarbejde - et samarbejde, hvor Fredericia og vores virksomheder har stået i forreste linje.
 
Det er med stor stolthed, jeg ser tilbage på de mange møder, besøg i København, og de utallige timer brugt på at forme og rådgive om Danmarks grønne strategi. Virksomheder og organisationer som Ørsted, Crossbridge, ADP A/S, TVIS, TEA og Business Fredericia har ikke blot bidraget, men har været bærende kræfter i klyngesamarbejdet, der skulle rådgive ministeriet og komme med bud på fremtidens løsninger.
 
For CCUS-gruppen i Fredericia/Trekantområdet er det en særlig milepæl vi sammen har arbejdet for, herunder arbejdet med en fælles vision, samt at sikre, at Fredericia udnytter sine unikke muligheder inden for power-to-x til fulde.
 
Vi står nu ved en skillevej, hvor Fredericias potentiale som Danmarks energihub er ved at blive realiseret. Power-to-x-infrastrukturens kommende udvikling vil utvivlsomt skabe økonomisk vækst for vores område, og her har Fredericia og dens virksomheder alle forudsætningerne for at blive drivkraften bag denne grønne energi. Men denne rejse er langt fra over. Med regeringens nye udspil, er det nu tid til at mobilisere vores ressourcer, innovation og vilje endnu mere.
Der vil være udfordringer, men med det engagement og samarbejde, vi allerede har vist, er jeg sikker på, at Fredericia vil fortsætte med at være en leder i den grønne omstilling.
 
Tak til alle vores virksomhedspartnere og alle involverede parter. Jeres dedikation og visioner er drivkraften bag Fredericias succes i denne grønne omstilling.
 
Kristian Bendix Drejer
Erhvervsdirektør
 

 

Vækst & Ledelse 2023


Vækst & Ledelse 2023
 er konferencen for ledere og erhvervsliv i Syddanmark. Konferencen sætter i år fokus på fremtidens ledelse. Gennem et spændende program med udvalgte oplægsholdere, får du inspiration og nye input til ledelsen af din virksomhed.

Igen i år har vi været så heldige, at den dygtige moderator Nina Munch-Perrin, journalist og nyhedsvært på TV-avisen, vil føre os sikkert gennem aftenens oplægsholdere og program.

Derudover får du mulighed for at møde:

Steen Wrist – Borgmester Fredericia Kommune

Lasse Jonasson – Direktør og Futurist, Instituttet for Fremtidsforskning

Jette Radich Thunbo – Group Vice President og Indkøbsdirektør, Tøj, Sko og Accessories Salling Group A/S

Cecilie Hauerberg – Co-founder og Sekretariatschef, FANT – Football for A New Tomorrow

Karin Glavind – Senior HR Business Partner, Monjasa A/S

Læs mere om programmet og tilmeld dig her

 

MIND YOUR OWN BUSINESS søger dig og din ekspertise


I Mind Your Own Business arbejder vi med drenge fra udsatte boligområder og iværksætteri. Drengene laver i fællesskab deres egen mikrovirksomhed, udvikler og realiserer deres forretningside.

I Fredericia skyder vi nu igen Mind Your Own Business Programmet i gang til efteråret- og skal have et stærkt team af frivillige venturepiloter ombord.

Er du klar til at investere din faglighed og erfaring fra arbejdslivet og har du lyst til at bruge 2-4 timer om ugen sammen med en flok unge drenge, der alle ønsker at lære og udvikle deres egen microvirkosmhed.

Kunne det være noget for dig så læs mere venturepiloter i MYOB - kontakt os på info@myob.dk eller giv Nikita Lund 26778664 og Anne Mette Hede 61553659 et ring.                                                                                    

 

Cycling4Cancer VEST 2024


Business Fredericia støtter i samarbejde med Experience Fredericia op om Danmarks største teambuilding- og netværksarrangement Cycling4Cancer VEST 2024

26. – 27. januar 2024 afholdes der Cycling4Cancer VEST i Fredericia Idrætscenter med formålet om at mødes i erhvervslivet og samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses kampagne ”Kræft er ikke for børn”. Business Fredericia har i samarbejde med Experience Fredericia valgt at støtte op om det gode formål ved at købe en spinningcykel under arrangementet, og vi opfordrer Fredericias erhvervsliv til at stå sammen og gøre det samme – samtidig med at vi skaber netværk på tværs i byen. 

Udnyt muligheden for at bakke op om et fantastisk formål og brug arrangementet som teambuilding event for jeres medarbejdere eller et anderledes kunde/netværksarrangement.

Se mere om mulighederne og de mange ambassadører fra hele Danmark på www.cycling4cancer.dk                                                               

 

Omkørsel, spærring af 61 Taulov og 60a Fredericia V mod øst


I forbindelse med udskiftning af bærelag og slidlag i spor 1 fra sammenfletningen ved Motorvejskryds Fredericia, til rampeanlæg 59 Fredericia S de to kommende weekender, vil tilkørselsrampen ved rampeanlæg 61, Taulov samt tilkørslen ved rampeanlæg 60a Fredericia V mod Fyn blive spærret.
Helt præcist vil det være fra fredag den 1. september kl. 19.00 til mandag den 4. september kl. 06.00 hele døgnet, og igen fra fredag den 8. september kl. 19.00 til mandag den 11. september kl. 06.00 hele døgnet.
Grunden til at Vejdirektoratet laver det som et weekendarbejde hele døgnet er, at udlægningen af bærelag og slidlag skal udføres i tre arbejdsgange, hvorved arbejdet ikke kan udføres som et traditionelt aften/natarbejde, da hvert lag asfalt skal afkøle inden næste lag kan lægges på.
Se kortet ovenfor med omkørsel for de nævnte tilkørsler.   

VIGTIGT: dette er ikke igangsættelsen af det store ombygningsprojekt af Afkørsel 61 Taulov. Business Fredericia skal nok komme med løbende opdatering når projektet starter, som for nu er planlagt med opstart ultimo april 2024.

 

Efterårets tilskudsmuligheder til virksomheder med under 250 ansatte


Via Virksomhedsprogrammet er der forskellige muligheder for at opnå at få dele af sine nye investeringer dækket.

SMV Eksport åben d. 28/8-4/9 få tilskud til eksport på nye markeder.

SMV Digital åbner d. 2/10 robotteknologi. D. 6/11 Investeringer- og understøttende rådgivning.

SMV Pro åben for løbende ansøgning rådgivning til strategi og forretningsudvikling.

SMV Grøn og Grønne kompetencer åbner d. 13/9-11/10 (kommer yderligere runder i 2023) rådgivning, investering og kompetenceudvikling indenfor Grøn omstilling – fokus på cirkulær økonomi og forretningsmodeller og affaldshåndtering.

Nysgerrig eller ønsker du at ansøge, så kontakt os i Maria Bejer Clausen på telefon 92150128 eller mail: mbc@businessfredericia.dk

 
 
ARRANGEMENTER 

Go' Morgen med Business Fredericia - Virksomhedsbesøg

Business Fredericia Golf - og Netværksdag - SAVE THE DATE

Vi starter efteråret op med at tage på virksomhedsbesøg på Forstas A/S, hvor direktør Thomas M. Sørensen byder indenfor.

Forstas er en entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og viden på området – Forstas leverer til private, offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark.

Tirsdag den 5. september 2023 kl. 7.30 - 10.00 Læs mere her. 
 

Business Fredericia - Golf - og Netværksdag

Business Fredericia Golf - og Netværksdag - SAVE THE DATE

Vi gentager de seneste års succes og inviterer vores medlemmer til Business Fredericia Golf og Netværksdag. Her får du mulighed for at dyrke dit Business Fredericia medlemsnetværk – det er muligt at flere fra samme virksomhed kan deltage.

Fredag den 8. september 2023 kl. 8.00 - 15.00. Læs mere her. 
 

Vækst & Ledelse 2023

Vækst & Ledelses konferencen

Vækst & Ledelse 2023 er konferencen for ledere og erhvervsliv i Syddanmark. Konferencen sætter i år fokus på fremtidens ledelse. Gennem et spændende program med udvalgte oplægsholdere, får du inspiration og nye input til ledelsen i din virksomhed.

Torsdag den 14. september 2023 - kl. 17.00 - 21.00 - Læs mere her. 

 

Få din gode ide omsat til virkelighed

Vækst & Ledelses konferencen
Går du rundt med en “Ole-opfinder” i maven eller har du allerede gjort dig nogle tanker omkring opfinderi, så er der hjælp at hente, når der inviteres til “opfinderaften” – her får vi besøg af Teknologisk institut og Patent- og Varemærkestyrelsen, som er specialister i håndteringen af opfindelser.
 
Onsdag den 20. september, kl. 16.30 - 19.00 - Læs mere her
 

Iværksætterkursus - efterår 2023

Vækst & Ledelses konferencen
Få den perfekte take-off som selvstændig og deltag i vores iværksætterkursus. Her får du svar på dine spørgsmål og bliver afklaret på fremtiden – desuden giver det god mulighed for at netværke med andre iværksættere.
Kurset kører over seks aftener, og vi afholder det i samarbejde med Middelfart Erhvervscenter.
 
Tilmelding gælder alle kursusdagene.
Torsdag den 28. september 2023, kl. 17.00 - 20.00 - Læs mere her.
 
 

Nye medlemmer
 
Følg Business Fredericia på de sociale medier

Følg Business Fredericia, og vores nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia på LinkedInFacebook og Instagram.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet