Nyhedsbrev nr. 12| Oktober 2022

Kære Modtager
 
 

I energibyen Fredericia er der tryk på den grønne omstilling og dækningsafgiften fjernes

Der er tryk på den grønne omstilling i Fredericia. Det er blevet cementeret det seneste år, hvor den ene større historie har afløst den anden. Historisk var det, da havneselskabet ADP A/S annoncerede en milliardinvestering i en innovativ PtX-infrastruktur og historisk bliver det, når aktørerne nu melder sig ind på projektet.
 
De seneste uger har ministre, folketingsmedlemmer og folketingskandidater tilsluttet sig potentialet i projektet og viljen til at se nye veje for at nå i mål med den grønne omstilling. Jeg tror på, at vi vil se det blomstre indenfor meget få år. Hvad kan vi så forvente af afledte effekter? Går alt efter planen taler vi ifølge en COWI-analyse om 19.000 arbejdspladser, nye virksomheder og uddannelser. Går det bare lidt godt, så er tallene mellem 8-10.000 arbejdspladser. Det er da helt vildt, og noget vi kan glæde os over.
 
Farvel til dækningsafgiften 
Vi kan også glæde os over, at dækningsafgiften i Fredericia Kommune snart er historie. Længe har afgiften været en torn i øjet, når Dansk Industri udkom med den årlige erhvervsklimaundersøgelse, og det har været en skat, som mange medlemmer har ønsket afskaffet for bedre at kunne konkurrere på lige vilkår. Der skal derfor også lyde en tak til Fredericia Byråd for at fjerne dækningsafgiften over en periode på 3 år. Det samme gælder, at Fredericia Kommune har sløjfet gebyret på byggesagsbehandlingen. Det er også positivt for vores medlemmer.
 
Krisen kradser – lad os stå sammen 
Selvom de positive nyheder i 2022 har stået i kø, når det kommer til den grønne omstilling, så er det ikke uden ugler i mosen. En stor økonomisk inflationskrise og en stor energikrise har ramt hele verden hårdt. Den sætter også sine spor hos mange af jer og resten af samfundet. Hos Business Fredericia tager vi det ikke roligt, selvom økonomiske kriser ofte kræver is i maven, så vi har indledt flere møderækker, der sætter fokus på, hvad man kan gøre for eksempelvis at effektivisere sit energiforbrug. Møderækken vil fortsætte og vi står altid klar til dialog og sparring med jer i denne svære tid.  
 
Mange brancher er allerede ramt, og selvom gasprisen er begyndt at falde igen, og rent faktisk er lavere end 2021, så tager det tid før hjulene vender igen. Det betyder også, at vores restaurations- cafe- og underholdsindustri er ramt eller risikere at blive ramt, for når krisen kradser, så sparer mange borgere ofte på de områder. Derfor håber vi også, at I vil støtte op om det lokale handelsliv igen i år og gøre jeres for, at Fredericia fortsætter sin positive udvikling indenfor et område, der både tiltrækker turister på dags- og ugebasis, men også giver indbyggere og medarbejdere, der pendler ind, en spændende handelsby med et godt udbud.
 
Fredericia er en interessant møde-, konference-, event- og turistby
Experience Fredericia, der har fokus på at tiltrække erhvervsturismegæster, består af byens aktører i form af messe-, event-, møde- samt konferencefaciliteter. Experience Fredericia har meldt en række gode nyheder ud på det seneste og har også fra kunderne fået stor ros for engagement og målrettede indsats. Allerede nu har arbejdet givet pote, og vil helt sikkert kaste mere af sig i den kommende tid.
 
Experience Fredericia har via en række visningsture haft besøg af en lang række store danske virksomheder og kæder. Formålet med visningsturene er at vise Fredericias faciliteter samt byens styrker som erhvervsturismedestination. Dermed får gæsterne en forsmag på, hvordan Experience Fredericia sammensætter programmer på tværs af byens aktører.
Se eksempel på visningstur her.
 
Vi kvitterer også for, at Fredericia Kommune fortsætter planerne med et fæstningscenter i byen, der helt sikkert både vil sætte Fredericia på landkortet, men også være et stærkt kort i den erhvervsturisme, som vi gerne skulle løfte endnu mere de kommende år.  
 
Strategier og investeringer bærer frugt 
Selvom ingen kender morgendagen, så ligger vi ikke på den lade side i Fredericia. Der arbejdes på massevis af interessante projekter, byggerier, visioner og muligheder, der vil udvikle et nyt og stærkt Fredericia. Man kan også kun knibe sig selv i armen, når man for to uger siden deltog i endnu et rejsegilde i Taulov Dryport, hvor en stor dansk virksomhed havde lejet samtlige kvadratmeter, inden byggeriet står færdig. Det viser den position og styrke, som vi i fællesskab har udviklet på transport og logistikområdet i Fredericia, der ikke bare er noget, vi kan tale om i Fredericia, men derimod noget man taler om i hele Europa lige nu, indenfor branchen. På samme vis vil fremtidens generationer nævne den grønne storskala omstilling, der forbinder værdikæden og skaber unikke PtX-løsninger - det er vi ikke i tvivl om, når vi om årtier ser tilbage.
 
 
Kristian B. Drejer
Erhvervsdirektør  
 
 

Erhvervspris 2022

Business Fredericia uddelte erhvervsprisen første gang i 2015, og nu er det tid til at prisen skal uddeles igen - det sker i forbindelse med Nytårskuren den 25. januar 2023.

Du kan være med til at nominere:

🚀 en person
🚀 en gruppe
🚀 en virksomhed
🚀 en institution

som gennem en særlig indsats kan fremhæves som inspirationskilde til at vise vejen til vækst og udvikling i Fredericia. Din nominering sender du til info@businessfredericia.dk senest den 10. november 2022.

Se mere her.

 
 
 
ARRANGEMENTER 

Morgenseminar – Bliv klar til den nye bogføringslov og hør om krav til digitale bilag i SMV’er

Go morgen netværk

 

Der er en ny bogføringslov på vej, som forventes at rejse krav om, at de påvirkede virksomheder skal have digitaliseret alle bilag fra 1. januar 2023 og frem.

Tirsdag den 8. november 2022 kl. 8.30-10.00. Læs mere her.

 

TJEK DIT SALG

Go morgen netværk

Ved du hvad du skal gøre for at sælge mere?

I denne powerworkshop kommer du hele vejen rundt om dit salg og får overblik og muligheder og umuligheder. Få indsigt i hvor kæden hopper af i salgsprocessen fra start til slut.

Værktøjskassen til større salg

Torsdag den 17. november 2022 kl. 8.30-11.30. Læs mere her.

 

Energieffektivitet som forretningsområde – Virksomhedsbesøg hos Energy Cool

Go morgen netværk

Energieffektivitet som forretningsområde – Virksomhedsbesøg hos Energy Cool

Bemærk der er kun plads til  50 deltagere ved dette arrangement.

Vi sætter fokus på Energieffektivitet som forretningsområde. Hvilken betydning har data i denne udvikling, og hvordan udnyttes de til at accelerere den grønne omstilling. Center Danmark og Energy Cool er 2 markante virksomheder i Fredericia, der vil give os indsigt og inspiration i et marked i en eksplosiv udvikling.

Torsdag den 17. november 2022 kl. 7.30-10.00. Læs mere her.

 

GDPR handler om mennesker og derfor er det så vigtig!

Go morgen netværk

Som leder i en virksomhed, er sikker behandling af persondata dit ansvar!

Derfor er det også vigtigt at du sikrer at dine kunder, medarbejdere og partnere kan have fuld tillid til din forretning – og det gælder ikke mindst din håndtering af deres personoplysninger. Databeskyttelse bliver mere og mere vigtigt – og for flere og flere virksomheder bliver det et væsentligt konkurrenceparameter.

Tirsdag den 22. november 2022 kl. 7.30-10.00. Læs mere her.

 

Hvordan får du succes gennem tilfredse kunder?

Go morgen netværk

Denne aften stiller vi skarpt på følgende emner:

● Hvordan arbejdes der med kundetilfredshed
● Kundetilfredshed i praksis

Formålet med denne aften er at inspirere dig til at tænke i kunde tilfredshed – vi har inviteret to ledere, som
har stor erfaring i at skabe kundetilfredshed:

Tirsdag den 22. november 2022 kl. 17.00-20.00. Læs mere her.

 

Netværksmøde i Direktørnetværket

Go morgen netværk

På dette netværksmøde sætter vi fokus lederskab og compassion – og om hvordan magten kan tage magten fra dig. Under overskriften “Selvfølgelig har du misbrugt din magt” vil Vibeke Lunding Gregersen, psykolog og CEO hos Mindwork Psykologisk Center ApS udfolde emnet.

Torsdag den 24. november 2022 kl. 7.00-10.00. Læs mere her.

 

Netværksmøde i Bestyrelsesnetværket

Go morgen netværk

På dette netværksmøde er emnet valgt blandt netværkets medlemmer. Baseret på et oplæg drøftes temaet blandt netværkets medlemmer og der udveksles erfaringer og synspunkter.

Fredag den 25. november 2022 kl. 7.30-10.00. Læs mere her.

 

Go’ Morgen med Business Fredericia – Virksomhedsbesøg – OBS – onsdag!

Go morgen netværk

Til dette Go’ morgenmøde tager vi på virksomhedsbesøg hos Fredericia Kafferisteri

Fredericia Kafferisteri er en lille virksomhed med fokus på håndværk og kvalitet. Risteriet er et mikroristeri, hvor kaffen ristes efter ordre. Der bruges udelukkende specialty kaffe, hvilket vil sige arabica bønner med en cupscore over 80. Dorthe Brejndahl, der er ejer af virksomheden, har ristet kaffe på hobbybasis i mange år. Interessen for kaffen og risteprocessen greb om sig, og i 2020 starte hun Fredericia Kafferisteri. Kundesegmentet er primært private og små virksomheder.

Onsdag den 7. december 2022 kl. 7.45-9.15. Læs mere her.

 

SAVE THE DATE – NYTÅRSKUR

Go morgen netværk

Program og yderligere information kommer senere.

Onsdag den 25. januar 2023 kl. 16.00-19.00. Tilmeld dig her.

 

Nye medlemmer
 
Autopleje.nu ApS Børn hjælper børn
Fredericia Fodpleje og Wellness Miljøteknik
Tine Bertel  Zoom by Zoom Fredericia
   
 
 

Følg Business Fredericia på de sociale medier

Følg Business Fredericia, og vores nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia på LinkedInFacebook og Instagram.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet