Nyhedsbrev nr. 8| Juni 2022

Kære Modtager
 
Uddeling af Fredericias første CSR-Pris
 
Der er rigtig mange virksomheder, der hver dag gør en forskel for mennesker, der har det svært, og som for manges vedkommende har svært ved at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
 
Mere end 230 virksomheder, bidrager således til CSR7000, som er en samarbejdsaftale mellem fagbevægelsen, Fredericia Uddannelsesråd, Fredericia Kommune og Business Fredericia, som overordnet set har til formål at hjælpe fredericianere i job og uddannelse.
 
Rådet for beskæftigelse, uddannelse og udvikling i Fredericia Kommune, som repræsenterer ovennævnte parter, besluttede i 2021, at der skulle stiftes en CSR-Pris, som skulle tildeles en virksomhed, der bidrager til CSR7000 og i øvrigt lever op til en række kriterier, indenfor eks. lærepladser, socialt ansvar og arbejdsmiljø.
 
Blandt de mere end 230 virksomheder, var disse 9 virksomheder blevet indstillet til at modtage Fredericias første CSR-Pris:
 
·         Wiggers & Klement A/S
·         Hansen El A/S
·         CJ A/S
·         Malermester Allan Thomsen A/S
·         Linde A/S
·         Femme Future Shoppen
·         Airco Process Technology A/S
·         MN Brolægning ApS
·         Energy Cool ApS  
 
Et dommerpanel, bestående af repræsentanter fra byrådet, fagbevægelsen, jobcenter og erhvervslivet fik den spændende opgave at finde en prismodtager, og vinderen blev Linde A/S. Prisen blev overrakt til produktionschef Torben Eriksen og direktør Max Engelberth Bering, som begge viste tydelig glæde, da de modtog prisen ved et festligt CSR-arrangement i ADP-Lounge den 5. maj 2022.  
 
Peder Tind og Connie M. Jørgensen fra byrådet overrakte prisen, som bestod af et diplom og et flot billede malet af vores lokale kunstner, Dorthe C.
 
CSR-Prisuddelingsfesten blev arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund, Fredericia Kommune og Business Fredericia, og ca. 80 deltagere overværede konferencier Peter Mygind guide deltagerne gennem festlighederne med både alvor og sjov.  
 
Der var desuden foredrag fra Sanela Ljeskovica, fagchef i Fredericia Kommune, Kurt Holm Nielsen fra Dansk Handicap Forbund, Lisa Kjær Gjessing, der er Europamester, Verdensmester og Paralympisk mester i Taekwondo. Anne Fuglsig og Julius sørgede for skønne toner, da de underholdt med sang og musik.
 
 
Torben Eriksen og Max Engelberth Bering modtog CSR-Prisen og ”Mågevingen” på vegne af Linde A/S 

 

Sommerrock er lige om hjørnet

Endelig – Og vi glæder os til igen at kunne byde velkommen til Sommerrock med afvikling på traditionel vis.

På fredag den 3. juni byder Fredericia Shopping velkommen til Sommerrock, den største byfest i Fredericia. Butikkerne er klar med en masse gode tilbud og ikke mindst glade smil og god kundeservice helt frem til kl. 22.00.
 
 
 

Massiv vækst får Fredericia Kommune til at opruste

Erhvervsdirektøren glæder sig over at Fredericia Kommune nu opruster i afdelingen for Plan, Byg og Miljø. Det har været et ønske gennem flere år at netop denne afdeling blev styrket idet byggesagsbehandling har været udfordret.

Fredericias attraktive beliggenhed gør at flere virksomheder søger vores vej, og så er det vigtigt at afdelingen for Plan, Byg og Miljø får tilført ressourcer, så de kan efterkomme behovene hos virksomhederne og sikre god service og kortere sagsbehandlingstid.  
 
Læs mere her:
 
 
 
ARRANGEMENTER 

Læs og tilmeld dig nogle af de spændende arrangementer der er på programmet

 
 

Godmorgen med Business Fredericia – Walk’n Talk

Go morgen netværk

Denne gang bliver det et walk’n talk møde, hvor vi giver hinanden tips og tricks til hvordan vi spiller hinanden gode i vores netværk og skaber værdi for andre og os selv.

Tirsdag den 7. juni 2022 kl. 7.45-9.15. Læs mere her.

 

Energi- og klimaforum: Hvor langt er Fredericia i arbejdet med at blive Danmarks midtpunkt for fremtidens grønne løsninger?

Go morgen netværk

Kom til netværksmøde i Business Fredericias Energi- og Klimaforum.

Vi sætter fokus på hvor langt Fredericia er i arbejdet med at blive Danmarks midtpunkt for fremtidens grønne løsninger, og hvilke muligheder fører det med sig for erhvervslivet i Fredericia de kommende år?

Onsdag den 8. juni 2022 kl. 7.30-10.00. Læs mere her.

 

Netværksmøde i Direktørnetværket

Go morgen netværk

På dette netværksmøde skal vi stifte bekendtskab med en for mange helt ny verden, nemlig;

Krypto og NFT / Metaverse.

Der er mange holdninger og opfattelser af krypto-valuta verdenen. Og her i foråret har der i medierne været sager omkring svindel, bedrageri m.v., primært med fokus på Bitcoins. Så mistroen og skepsissen er stor omkring krypto. Og det giver selvfølgelig rigtig god mening.

Torsdag den 16. juni 2022 kl. 7.00-10.00. Læs mere her.

 

Netværksmøde i Mellemledernetværket

Go morgen netværk

På dette netværksmøde er temaet anderledes – meget anderledes. Overskriften på netværksmødet er;

Du skal spidse dine ører – ting du ikke ved om klarsyn og intuition

Vi har inviteret Pehr Mathiesen til at introducere os til klarsyn og intuition. Pehr er clairvoyant, og har som mission at bringe spiritualiteten ind på ledelsesgangen.

Fredag den 17. juni 2022 kl. 7.00-10.00. Læs mere her.

 

Business Fredericia Golf- og Netværksdag / SAVE THE DATE

Go morgen netværk

Vi gentager sidste års succes og inviterer vores medlemmer til Business Fredericia Golf og Netværksdag. Her får du mulighed for at dyrke dit Business Fredericia medlemsnetværk, og det er muligt at deltage flere personer fra samme virksomhed.

Programmet er både for øvede og nybegyndere inden for golf. Vi går i hold á 4 personer, der giver rig mulighed for at få nogle gode snakke rundt på banen.

Fredag den 9. september 2022 kl. 8.00-15.00. Læs mere her.

 

Nye medlemmer
 
 

Følg Business Fredericia på de sociale medier


Følg Business Fredericia, og vores nyheder til og om erhvervslivet i Fredericia på LinkedInFacebook og Instagram.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet