Nyhedsbrev nr. 10 | 2020

Kære Modtager
 
I Business Fredericia ser vi med glæde, at vores byråd har været et af de mest aktive og progressive byråd i Danmark, når det kommer til at agere og tage ansvar over for byen og erhvervslivet her i Corona krisen. Anlægsloftets ophævelse  er omgående blevet udnyttet til at fremme planlagte investeringer til gavn både for befolkningen, men også den fremtidige erhvervsudvikling.
Der har desuden været et særligt fokus på detailhandlen, cafe- og restaurationsbranchen, som skal hjælpe flest muligt i at komme igennem covid-19.
I forlængelse af dette særlige fokus, er der nedenfor en særlig hilsen og opfordring fra Borgmester Jacob Bjerregaard.
 
Med venlig hilsen
 
Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer
 
 
 

Kære Virksomhed
 
Corona-krisen har påvirket den måde, hvorpå vi lever og handler, og antallet af kunder i Fredericias detailhandel og restaurationsliv er som konsekvens heraf desværre blevet kraftigt reduceret. Det har derfor bragt Fredericia midtby i en ganske sårbar situation, og på nuværende tidspunkt kender vi ikke rækkevidden eller krisens omfang.  
 
Derfor bliver vi nødt til allerede nu at igangsætte initiativer, der skal hjælpe og afbøde noget af krisens negative indvirkning på Fredericia Midtby, så vi sikrer, at vi også har en attraktiv bymidte og købstad efter corona-krisen til glæde og gavn for alle.
 
Et af de mange initiativer, der allerede nu er sat i gang er gavekort/vouchers til byens detail- og restaurationsliv. Disse gavekort/vouchers kommer blandt andet til at indgå i forskellige konkurrencer, så fredericianerne kan vinde disse og bruge beløbet så hurtigt som muligt. På den måde skabes der liv i bymidten samtidig med, at den konkrete omsætning hos de enkelte forretninger øges.  
 
Jeg har allerede indgået en aftale med Monjasa A/S og T. Hansen. De har hver doneret 100.000. kr. nu og her til Business Fredericia, for at Business Fredericia kan indkøbe gavekort og vouchers til byens detail- og restaurationsliv.
 
For at kunne understøtte Fredericia Midtby yderligere, så er der brug for flere sponsorater. Jeg vil derfor meget gerne høre fra Jer, hvis I har mulighed og lyst til at bakke op om Fredericia bymidte ved at afgive et sponsorat (uanset størrelse), som skal gå til gavekorts/vouchers. I kan kontakte mig direkte på jacob.bjerregaard@fredericia.dk Der er brug for, at vi er flere, der står sammen.
 
 
De bedste hilsner
 
Borgmester Jacob Bjerregaard
 
ARRANGEMENTER
 
 
 

Sælger: Få din afsprittede finger ud og lær af Corona-krisen - ONLINE

12. maj kl. 9.00-10.00. 

Sælger du? Har du ansvar for salget?
Så er dine arbejdsvilkår sandsynligvis stærkt forandret i disse uger:
Læs mere her.

 

Sælg fra Skærmen: Salgsmøderne flytter online, flytter du med? - ONLINEMØDE

18. maj kl. 9.00-10.00.

Mød dine kunder og forhandlere online.
Coronakrisen har gjort det vanskeligere at mødes fysisk. Som sælger må du finde andre veje til kunderne.
Læs mere her.

 

Puds linsen og kom i gang med online-møder – den lette vej til teknikken og status som “skærmtrold” - ONLINE

7. maj kl. 7.00-10.00.  
 
Online møder kan være effektive, spare tid og penge og CO2. Vil du gerne i gang med at afholde dem. Så kan du få inspiration her.
Læs mere her.
 
INSPIRATION - ANDRE TILTAG - NYHEDER
 

COVID-19 analyse

I forbindelse med COVID-19, ved vi at mange virksomheder i Fredericia Kommune er udfordret. I den forbindelse er Business Fredericia naturligvis interesseret i at høre hvor I står, og hvordan I ser fremtiden. I sidste uge udsendte vi et kort spørgeskema, til belysning af udfordringerne.
 
For at vi bedst muligt kan hjælpe direkte eller indirekte - bl.a. ved at formidle relevant viden videre til myndigheder og erhvervsfremmeinstanser, men også den modsatte vej, har vi brug for at få et overblik over konsekvensernes omfang hos virksomhederne.   
 
Derfor håber vi at I vil udfylde dette korte spørgeskema, som naturligvis behandles fortroligt. Spørgeskemaet kan besvares til og med 8. maj 2020. 
 
Resultaterne vil kunne findes på Business Fredericias hjemmeside, når analyseresultaterne er færdiganalyseret.
 

Nu er det muligt at få 50 timers En-til-en virksomhedsforløb

Finansieret af Industriens Fond
Formålet er at få virksomheder styrket ud af Corona krisen. Der tilbydes 50 gratis rådgivningstimer pr. virksomhedsforløb.  
 
Målgruppen: Virksomheder med 10-500 ansatte, som beskæftiger sig med produktion, fremstilling eller teknologi her i.  
Læs mere her
 

Velkommen til nye medlemmer i Business Fredericia

A-2 A/S Institut for seksuelle overgreb ApS
Amalie Rosalie Jan Svarre Management
Coffee Connect Marmaris Kebab & Pizza
Hanne Kronborg  
 
Du finder en samlet medlemsoversigt her - den er nyttig, når du f.eks. skal finde mulige samarbejdspartnere eller lokale leverandører. Det er også muligt at søge på brancher.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet